Warm Audio WA84-C-N-ST

Warm Audio har haft en del succes med at skabe ”hyldester” til klassiske lydprodukter, herunder mikrofoner, forforstærkere og kompressorer. Virksomhedens evne til at fange ånden i disse produkter, producere dem med moderne produktionsteknikker og sælge dem til rimelige priser er en attraktiv formel for ingeniører og studier, der ønsker at genskabe stemningen fra vintage-udstyr uden at sprænge budgettet.
 Det er med denne intention, at Warm Audio har introduceret WA-84. Baseret på den fantastiske, tyskfremstillede KM84, er WA-84 en lille membran kardioid kondensatormikrofon med diskret Class-A kredsløb og komponenter af høj kvalitet i lydvejen. En specialfremstillet kapsel, specificeret af Warm og produceret i Australien, er designet til at gengive lyden fra den originale kapsel, og outputtet kobles via en nikkelkerne CineMag-transformer. Warms beslutning om at bruge en outputtransformer er en hyldest til det originale design og er en vigtig ingrediens i den soniske karakter for begge mikrofoner.

EN KORT HISTORIELEKTION

Den originale KM84 blev introduceret i 1966 og var den første mikrofon, der benyttede fantomspænding. En af dens styrker er et klassisk kardioidmønster med ekstremt jævn off-axis respons. Lyde, der når kapslen fra siderne, har en meget lignende frekvensrespons og mangler farvning sammenlignet med on-axis optagelse. KM84 blev udfaset i 1992 og erstattet af KM184, som bruger den samme kapsel, men ellers er en anden type mikrofon.

WA-84 fås i nikkel- eller sort finish og ligner meget KM84. Den har de samme karakteristiske sideporte og en lignende profil, selvom WA-84 er lidt tykkere og cirka en tomme længere end KM84.

Ligesom langt de fleste KM84’er har WA-84 en -10 dB dæmpningskontakt, selvom den er anderledes i design end den originale. Ligesom originalen kan WA-84’s kapsel fjernes, hvilket får mig til at spekulere på, om Warm Audio planlægger en omni-kapsel i fremtiden. Dens frekvensrespons adskiller sig fra KM84’eren ved at nå ned til 20 Hz i stedet for 40 Hz, og WA-84 har en blid forstærkning på cirka 2,5 dB omkring 15 kHz. WA-84 kører på 48-volts fantomspænding.

Warm sendte Mix et stereopar WA-84 til denne anmeldelse. Sættet er pakket i en skumforet, hård plastikæske med rum til mikrofonerne, vindskærme, hårde monteringer og shock mounts, som alle er inkluderet. Manualen giver nyttige oplysninger om kabler, popfiltre og brug af et par WA-84 i spaced pair og XY stereo konfigurationer.

STIL DEM OP

Jeg er heldig at eje tre originale KM84: et par med på hinanden følgende serienumre, der ser ud som om de lige er kommet ud af fabrikken, og en enkelt, der ikke er helt så pæn kosmetisk, men lyder lige så godt. Jeg har brugt disse mikrofoner til overheads på trommer, akustisk guitar, klaver, percussion, vokal og lejlighedsvis på lilletromme – men kun hvis jeg virkelig stoler på musikeren! Jeg har også adgang til flere par KM184, så det var naturligt at lave en A/B/C sammenligning mellem mikrofonerne.

Mercy College Music Studios manager Sam Stauff og jeg satte spaced pairs af WA-84, KM84 og KM184 op over et Ludwig Legacy Mahogany Series trommesæt med Zildjian K Custom Dark bækkener i Mercy Studio A. Fedt.

Alle mikrofonerne blev ført gennem en Focusrite ISA828 forforstærker for en fair sammenligning og optaget i Pro Tools HD. Gain på ISA828 var sat ens for alle mikrofoner; generelt var outputniveauerne fra WA-84 og KM84 inden for få dB, mens output fra KM184 var lidt højere end de to andre.

Resultaterne var interessante. WA-84 og KM84 lød meget ens. KM’erne havde en glattere top, men mindre bundendrum end WA-84 – sandsynligvis på grund af WA-84’s evne til at nå ned til 20 Hz.

Mellemtonerne fra KM’erne var smukke, og selvom WA’erne var tæt på, producerede de ikke den grynede lyd, man kan få, når KM-transformeren mætter. Lilletrommen var mere fokuseret, og billeddannelsen var bedre med WA-84 end med KM84, hvilket vidner om, at de to WA-84 var godt matchede. De transformerløse KM184 var som forventet ret forskellige fra de andre. De var de mest skarpe, men også lidt neutrale – hvilket jeg måske foretrækker til visse anvendelser. I forhold til skarphed lå WA-84 mellem KM84 og KM184.

Vi sammenlignede derefter de tre mikrofoner på en vintage Gibson J-45 akustisk guitar, denne gang med en API 3124V (4-kanals) forforstærker. Her var det svært at skelne mikrofonerne fra hinanden. Lavmellemtone var en smule mere fremhævet på WA-84, men hvis man skiftede spor, mens nogen gik ud af rummet, ville de nok ikke bemærke forskellen, når de kom tilbage. KM184 var lidt tyndere, lysere og mere stille end de to andre – selvom støj ikke var et problem med nogen af mikrofonerne. Til fingerplukket akustisk guitar gav KM184 mere tilstedeværelse, men når guitaren blev spillet med plekter, foretrak vi WA-84 og KM84.

Tilbage i mit studie lavede jeg flere A/B sammenligninger mellem WA-84 og KM84, først ved close-miking af en Ludwig Supraphonic lilletromme fra slutningen af 1970’erne. Jeg brugte en Grace 201 forforstærker, ikke fordi det ville være mit førstevalg til lilletromme, men fordi den er meget transparent, og jeg ønskede at høre forskellene i mikrofonerne så tydeligt som muligt.

KM84 gav den fine mellemtone-mætning og en udvidet top, mens WA-84 var mere høflig, velkontrolleret og strammere i lyden – hvilket jeg foretrak frem for KM84’s lyd. Hi-hat lækage var mere mærkbar på KM end på WA.

Ved optagelse af en akkustisk guitar med Grace-forforstærkeren afslørede WA-84’s bundudvidelse tydeligt lyden af musikeren, der trommede med foden på gulvet, hvilket KM84 ikke gjorde.

KM84 havde mere åndedræt på en mandlig vokal, mens WA-84 gav mere fylde og en ”større end livet” karakter (næsten som proximity-effekt), men igen var de svære at skelne. Denne lavmellemtone-karakter er en fordel ved brug til trommeoverheads, da den tilføjer slagkraft og tilstedeværelse til tom-trommerne. Billeddannelsen med WA-84 arrangeret i et ORTF stereo-array var fremragende: ride, hi-hat og crash-bækkener var placeret præcis, hvor de skulle være.

En af KM84’s egenskaber er dens evne til at fange off-axis lyd uden at tilføje farvning, og WA-84 deler denne egenskab. Lyde, der rammer WA-84 fra 90 grader off-axis, lød stort set som ved 0 grader, bortset fra lidt ”luft” i toppen og en let reduktion i bunden.

Jeg brugte derefter begge mikrofoner til at optage forskellige percussioninstrumenter, herunder glockenspiel, træblokke, shakers og tamburiner. For fuld åbenhed foretrækker jeg båndmikrofoner til percussion, men WA-84 og KM84 lød meget godt i denne anvendelse. WA-84’s højfrekvente respons gav mere definition på angrebets forreste kant, men ikke på en irriterende måde.

En lille irritation ved WA-84 er dæmpningskontakten, som kræver en lille skruetrækker eller papirclips for at tilgå; jeg formoder, det også betyder, at den ikke kan ændres ved et uheld. Det er værd at bemærke, at KM84’s dæmpningskontakt også var besværlig og kunne tage skade, hvis man ikke var forsigtig.

At købe et par originale KM84 koster mellem 2.000 og 4.000 dollars afhængigt af stand, og man risikerer, at de er blevet brugt, misbrugt eller modificeret. Et par Warm Audio WA-84 koster en brøkdel af det og lyder meget tæt på originalerne.

WA-84’s tilbehør er lidt generisk – man får ikke den lækre emballage, man forventer af en dyr mikrofon – men mikrofonen fanger bestemt ånden fra KM84, og man kan placere den på en lilletromme uden at få et hjerteanfald. Hvis du søger KM84-lyden, men tøver med at investere så meget, vil WA-84 være et fremragende alternativ.